AMD
På fagsprog hedder øjensygdommen AMD (Aldersrelateret Makula Degeneration), men populært kaldes sygdommen forkalkning i øjet (selvom den ikke har noget med forkalkning at gøre). Øjensygdommen AMD rammer især ældre – deraf navnet. Sygdommen er den hyppigste årsag til svære synstab og til læseblindhed blandt personer over 50 år, og cirka hver 10. dansker over 60 år har AMD. Man ved endnu ikke, hvorfor sygdommen opstår. AMD er en sygdom i øjets macula, som er den medicinske betegnelse for øjets gule plet, hvor det centrale syn sidder. Det er den gule plet, der lader os opfatte finere detaljer – som når vi genkender et ansigt, læser eller ser fjernsyn. Når den gule plet skades, oplever man et voldsomt synstab. l de tidlige stadier af AMD dannes der pletter bag øjets nethinde. Disse pletter, der også kaldes druser, er små, runde læsioner, der sjældent påvirker synsevnen i alvorlig grad. Mange mennesker med druser lever videre uden at opleve alvorlige forringelser af synet. Hvis sygdommen forværres, så der optræder druser tæt på den gule plet, vil der hyppigt opstå synstab. Som regel melder synstabet sig først i det ene øje. Det raske øje vil i så fald automatisk kompensere for synstabet, så man ikke mærker, at man ser dårligt med det syge øje. Derfor kan sygdommen udvikle sig ubemærket. l de fleste tilfælde vil sygdommen dog angribe det andet øje også, og man vil derfor opleve, at synet pludselig er væsentligt nedsat.
Der findes to former for AMD – nemlig tør og våd.
Når der gennem længere tid optræder druser i den gule plet, bliver den tyndere og holder med tiden helt op med at fungere. Denne form af sygdommen kaldes tør AMD. Mennesker, der lider af tør AMD, oplever ofte blanke pletter i det centrale syn. F.eks. falder enkelte bogstaver ud, når man læser en tekst. Den tørre form udvikler sig langsomt over flere år. l dag er det ikke muligt hverken at forebygge eller behandle tør AMD, men med forskellige hjælpemidler – f.eks. forstørrelsesglas – kan de fleste patienter med tør AMD leve et næsten normalt liv.
En lille gruppe mennesker med tør AMD udvikler en mere alvorlig form som kaldes våd AMD. Ved våd AMD dannes der unormale blodkar under den gule plet. Blodkarrene lækker væske og blod bag øjets nethinde og danner på den måde arvæv, som forringer det centrale syn og medfører læseblindhed. l modsætning til den tørre form udvikler den våde form sig hurtigt – ofte i løbet af uger eller måneder. Den våde form står for de fleste tilfælde med svære synstab og læseblindhed. Våd AMD skyldes unormale blodkar som dannes under nethinden. En person, som får våd AMD, vil på et tidligt tidspunkt af sygdomsforløbet få et sløret eller forvrænget syn. En nem og hurtig måde, hvorpå man selv kan kontrollere sit syn for våd AMD og konstatere selv små ændringer i synsevnen, er ved hjælp af den såkaldte Amsler-test eller et foto af ens nethinde taget med et specielt kamera, funduskamera.
Grøn stær
Glaucom er den latinske betegnelse for grøn stær. Det er en samlebetegnelse for en række tilstande, der har det tilfælles, at synsnerven beskadiges og synsfeltet dermed ændres og indskrænkes. Grøn stær skyldes forstyrret forsyningssituation af øjets sanseceller og nervetråde. Oftest fremkaldt af højt øjentryk. Men ca. hver 4. tilfælde af grøn stær har normalt tryk. Ligesom man kan have højt tryk, uden at der kommer nervevævsbeskadigelse og synsfeltsudfald. Har man for højt tryk inde i øjet presser det forhøjede tryk blodårerne i øjet sammen, så blodet har sværere ved at løbe ind i øjet og forsyne blandt andet synsnerven med ilt og næring. Når synsnerven ikke får nok ilt og næring, begynder nervecellerne efterhånden at dø. Derved får man ‘blinde pletter’ i øjnene. Øjet holdes udspændt ved, at der hele tiden dannes væske inde i øjet. Denne væske løber igennem øjet og forlader det gennem bitte små afløbskanaler. Hvis væsken ikke kan forlade øjet gennem disse kanaler, stiger trykket i øjet, og man får så grøn stær. Statistisk regner man med, at et normalt øjentryk er mellem 10 og 22 mmHg – dog med store personlige udsving og døgnsvingninger. I Danmark regner man med at omkring 40.000 mennesker er i behandling for grøn stær. Og man mener ca. 50.000 har det, men uden at vide det. Diagnosen grøn stær stilles, hvis der findes ændringer i synsfeltet, forandringer af synsnerven eller nervetrådene i øjet. Ubehandlet forsvinder synet langsomt. Nogle kan opleve udfald af en tekstside. Ellers svinder synet udefra og ind. Til sidst er der blot kikkertsyn. Da det centrale syn bevares til det sidste, vil man i mange tilfælde intet bemærke, førend tilstanden er langt fremskreden og umulig at ændre. Forebyggende undersøgelser er derfor vigtige. Det er muligt at undersøge, om der er forhøjet tryk i øjet med et apparat, der er specielt beregnet til det, en såkaldt trykmåler. Konstateres sådanne ændringer påbegyndes en behandling og kontrol, der ofte er livsvarig. Kontrollen består af periodevise eftersyn – oftest hver 3. til 6. måned – af synsfelt, øjentryk og synsnerve. Såfremt behandling og kontrol følges nøje, kan man i langt de fleste tilfælde standse sygdommen.
Medicinsk behandling
Tryknedsættende dråber der tages dagligt. Dråberne har forskellige virkningsmekanismer. Nogle nedsætter vandproduktionen i øjet. Nogle forbedrer afløbet af vand fra øje. Andre øger blodtilførslen til synsnerven.
Operativ behandling Ved et operativt indgreb forbedres afløbet fra øjet, således at trykket falder. Det kan ske ved at der udstanses et hul, hvorefter væsken løber fra øjets indre ud under bindehinden og væk. Et sådant hul kan også fremstilles med laser. I gunstigste fald medfører operationen, at det ikke er nødvendigt med øjendråber længere. Man bør dog fortsat gå til jævnlig kontrol.
Grå stær
Cataract er den latinske betegnelse. Det normale øje ser en genstand skarpt ved at lyset brydes af den klare hornhinde, passere gennem pupillen i regnbuehinden og fokuseres af den normalt klare linse på nethindens gule plet.
Når linsen bliver uklar, har man grå stær. Billeddannelsen på nethindens gule plet bliver mere eller mindre sløret. Man kan have alle grader af uklar linse fra ganske let til massiv gråhvid uklarhed. l sidstnævnte tilfælde, som heldigvis næsten ikke ses mere i Danmark, er pupillen gråhvid og øjet næsten blindt.
Sygdommen kan være medfødt og i øvrigt optræde i alle aldre, men er langt hyppigst hos personer over 65 år, hvor den ofte viser sig på begge øjne dog oftest med måneders til års tidsforskydning i udviklingen på de to øjne. Sygdommen kan optræde som komplikation til andre øjensygdomme, som f. eks. regnbuehindebetændelse, og kan også opstå i forbindelse med øjenskader. Endelig ses sygdommen relativt hyppigt hos personer med sukkersyge, som synes at få grå stær ca. 10 år tidligere end normalbefolkningen. Der opereres ca. 35.000 øjne for grå stær om året i Danmark.
Symptomer på grå stær
Næsten alle grader af ændret syn og synsnedsættelse kan opleves af patienter med grå stær. Når linsen bliver stivere, kan man blive nærsynet og opleve, at man kan læse uden briller eller, hvis man tidligere var langsynet, at kunne se fjernsyn uden briller. Efterhånden som uklarhederne i linsen tiltager, vil man dog opleve nedsat syn både ved læsning og ved fjernsynet. Mange er også generet af blænding i solskin og af billygter om natten. En del oplever dobbeltsyn, også når man lukker det ene øje, eller at bogstaver, i såvel bøger som på TV, ses med dobbelt kontur.
Trods intens forskning kendes årsagen til grå stær endnu ikke. Der er dog nogenlunde enighed om, at ultraviolet lys kan være en medvirkende årsag til udvikling af grå stær, men det er aldrig påvist med sikkerhed, at f.eks. solbriller skulle beskytte mod udvikling af grå stær. Der findes i dag ingen forebyggende – eller medicinsk behandling, hvorfor operation forsat er eneste behandlingsmulighed. Chancen for at komme til at se godt efter en operation for grå stær bliver ikke dårligere af at vente. Man skal derfor opereres, når der er et rimeligt forhold mellem de gener, man har i sin hverdag af den grå stær og de risici, der er i forbindelse med en operation. Ca. 2 til 3 % af dem, der bliver opereret for grå stær, har væsentlige synsgener efter operationen. Har man ingen væsentlige synsgener af sin grå stær, er der ingen grund til at lade sig operere og løbe denne relativt lille risiko. Har man udtalt grå stær på det ene øje og kun let grå stær på det andet, vil det være en god idé at blive opereret på det dårligste øje og få et godt syn på dette, inden synet på det andet øje bliver for dårligt til hverdagens behov.
De fleste patienter kan se rimelig godt allerede indenfor de første dage efter operationen, mens andre først genvinder synet i løbet af nogle uger. Man skal sædvanligvis dryppe øjnene de første par uger 1 til 3 gange om dagen. Kan man ikke selv klare øjendrypningen, kan der bestilles en. hjemmesygeplejerske. Øjenlægen undersøger almindeligvis patienten flere gange indenfor den første måned og kan ved sidste kontrol bestemme styrken på den ny brille, som i de fleste tilfælde er nødvendig for at genvinde sit normalsyn.
Den cellofantynde kapsel, som indeholder plastiklinsen, kan måneder til år efter operationen blive uklar hos op mod 30% af de opererede øjne. Dette kaldes efterstær, og opleves af patienten som tiltagende synsnedsættelse. Efterstæren kan let fjernes med en speciel laserstråle. Selve indgrebet foregår i dråbebedøvelse og tager kun få minutter. Allerede dagen efter er synet bedret.
Sukkersyge
Diabetes, som det hedder på latin, er en stofskiftesygdom, som findes i to typer, der begge er karakteriseret ved, at sukkerindholdet i blodet er for højt. Type 1 diabetes kræver behandling med insulin og begynder ofte i børne- og ungdomsårene. Den kaldes derfor insulinafhængig eller ungdomsdiabetes. Ca. 25.000 har diabetes type 1 i Danmark. Type 2 diabetes kan oftest klares uden insulin og bryder som regel ud i voksenalderen, derfor kaldes den ofte for voksendiabetes eller aldersdiabetes. Den betragtes i dag som en af vore folkesygdomme.
Antallet af diabetikere i befolkningen er stigende bl.a. fordi risikoen for type 2 diabetes stiger med alderen. Diabetes type 2 er en livsstilssygdom, hvor bl.a. manglende motion er en væsentlig årsag til, at sygdommen bryder ud hos den enkelte patient. Det skønnes, at ca. 17 % eller 175.000 af befolkningen over 60 år har diagnosen diabetes 2. Nyere undersøgelser peger på, at antallet vil stige markant de nærmeste år, således at antallet af diabetikere i 2010 vil passere de 250.000. Forklaringen skal findes i et stigende vellevned i kombination med manglende fysisk aktivitet.
Uanset diabetes type vil der efter år med sygdommen opstå skader på blodårer og nerver. Blandt disse komplikationer er forandringer i øjets nethinde en frygtet senkomplikation. Ved systematisk forebyggende undersøgelse og rettidig behandling kan synstruende forandringer i øjets nethinde forhindres, således at man fortsat er i stand til at læse, bruge computer, se TV og køre bil. Undersøgelse hos øjenlægen mindst 1 gang årligt. Som hovedregel gælder, at alle diabetikere anbefales mindst et årligt kontrolbesøg hos øjenlægen. Ved disse kontroller skal pupillerne udvides med øjendråber (dilateres), for at øjenlægen bedre kan se ind i øjet. I dag foregår selve kontrollen ofte ved fotografering af øjets nethinde. Derved kan man beskrive de enkelte forandringer meget nøjagtigt. Fotografiet af nethinden arkiveres til sammenligning med efterfølgende kontrolfotografering. Derudover kan der blive tale om specialundersøgelser af øjets blodforsyning samt målinger som følge af utætte blodårer i nethinden.